Vil du gerne være træner – se her!

Hos Ejby e-Sport søger vi altid nye trænere.
Kunne du tænke dig at være med til at forme fremtiden for Ejby e-sport, og er du god til CS:GO, Fortnite eller noget helt andet? Så er du måske vores nye træner.

Ejby e-Sport er en forening der har eksisteret siden sommeren 2017. Vi tilbyder vores medlemmer e-sportstræning i flere forskellige spil. I øjeblikket har vi CS:GO og Fortnite, men vi er altid interesserede i at udvide med nye, interessante spil, som vores medlemmer kunne have interesse i at spille.

I Ejby e-Sport forventer vi, at:

  • Du har mulighed for at træne et hold på maks. 12 spillere minimum 1 gang om ugen (2 timers varighed).
  • Du er villig til at tage ansvar for struktureret træning.
  • Du ved noget om dit spil, som du er i stand til at videregive til dine elever.
  • Du er behjælpelig med at arrangere LAN eller andre interessante begivenheder.

Til gengæld tilbyder vi:

  • Motiverede elever, der elsker at komme til træning hver uge.
  • En mulighed for at gøre din hobby til dit arbejde.
  • Muligheden for at skabe det næste store talent inden for e-sport.
  • Frit kontingent samt et mindre trænerhonorar.
  • Deltagelse i forskellige e-sportsligaer.
  • Mulighed for at præge Ejby e-Sports fremtid

I øjeblikket spiller vi Counter-Strike og Fortnite. Har du kompetencer inden for noget andet end de to spil, er du stadig velkommen til at kontakte os. Har du lyst til at træne Fortnite, så hører vi gerne fra dig hurtigst muligt. Vi oplever nemlig stor interesse, og de to hold vi har i forvejen er allerede fyldt op.

Vi glæder os meget til at høre fra jer.