De fleste tænker om e-Sport, at det mest er for børn og unge – og det er da også dem, vi har flest af hos Ejby e-Sport. Men en sjælden gang imellem findes også forældre, der har mod og lyst til at se, hvad det er, deres børn beskæftiger sig med. På Niels’ begynderhold var der forleden ikke én, men hele TO fædre med, der havde taget sig tid til at være sammen med deres drenge til Counter-Strike træning. Faktisk er en af fædrene tilmeldt et hold og spiller med hver uge, og både far og søn hygger sig med e-sporten.

Hvis man som forælder er interesseret i at komme og være med til træning, eller måske bare vil se hvad vi går og laver, så er man altid meget velkommen til at komme og være med. For at hjælpe trænerne med planlægningen er det dog vigtigt, at man lige giver sit barns træner besked via SMS, eller sender os en mail på info@ejby-esport.dk i god tid forinden, så vi kan sikre os, at alle får den bedst mulige oplevelse.

Vi tilbyder også udlejning af lokalet, hvis man har lyst til at prøve gaming af med gutterne, fodboldholdet eller noget helt andet. Læs mere om udlejning af lokale her.

e-Sport er for både unge og gamle